For at være berettiget til et værelse på kollegiet kræver det, at du er studerende. Ansøgning sker ved at blive opskrevet på venteliste, som du kan gøre her.
Hvert år i foråret sker der et studietjek for at kontrollere, at alle beboere fortsat er studieaktive. Er dette ikke tilfældet, vil lejemålet blive opsagt med 3 måneders varsel.
Man er som studerende berettiget til at bo på kollegiet i den normerede studietid + ét år. Er dit studie således normeret til 5 år, må du maks bo på kollegiet i 6 år. Efter du har færdiggjort dit studie må du bo på kollegiet i op til 3 måneder.
Det vil sige, at hvis du bliver færdig i juni måned, må du bo på kollegiet til og med september måned.